Umeå Kunstmuseum
Back to Projects list- Location
- Konstnärligt Campus, Östra Strandgatan 30 C, 901 87 Umeå , Sweden
- Year
- 2011
Kunstmuseet, Bildmuseet, ved Umeå Universitet udgør sammen med Design- og Kunsthøjskolen samt den nyetablerede Arkitektskole den nye kunstneriske campus ved Umeälven.
Sammenkoblingen af kunstneriske uddannelser og udstillingsfaciliteter bygger på et nært samarbejde mellem forskellige virksomheder med henblik på, at kunst, design og arkitektur tilsammen skal kunne drage nytte af hinanden. Umeå styrkes hermed som universitets- og kunstby med en ny silhouet mod elven nær centrum.
Kunstmuseet har i tidligere lokaler præsenteret international samtidskunst og klassiske kunsthistoriske udstillinger side om side siden 1981. Det nye museum mere end fordobler udstillingsarealet, og med sin fremskudte, synlige placering bliver det et nyt vartegn ved Ulmeälven.
Tårnet indeholder tre på hinanden placerede udstillingssale med indskudte plan bestående af auditorium, børneværksteder og administration. Udstillingssalene er store kvadratiske rum uden bærende elementer, hvor lyset ledes inddirekte ind via nicher. Dette skaber et levende og dynamisk rum, der tilgodeser forskellige udstillingsbehov. Facaden består ligesom de øvrige bygninger på den kunstneriske campus af stående lameller af sibirisk lærk, som understøtter husets vertikalitet og kun brydes af generøse lysindtag og en administrationsetage i glas midt i bygningen.